Merkantil studentereksamen
Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.
Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.
Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.
Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.
4.1 (8 %)
Opstil en funktionsopdelt resultatopgørelse for 2023/24 og balance pr. 30.09.2024 for Beta Group. Der skal ikke udarbejdes noter.
Saldobalancen fremgår af bilag 5.
I bilag 6 og 7 er der skabeloner til opstilling af resultatopgørelse og balance.
4.2 (4 %)
Forklar, hvorfor omsætningen er større for koncernen end for moderselskabet.
4.3 (6 %)
Vurder, hvilke logistiske fordele Biller Drew kan opnå ved, at bryggeriet er opkøbt af Beta Group.
Beta Group er et bryggeri grundlagt i 1900-tallet. I dag er Beta Group blandt de førende bryggerier i verden med produktion i omkring 35 lande og salg på mere end 150 markeder. Beta Group har mere end 100 datterselskaber og omkring 40.000 ansatte.
Beta Group producerer og leverer nogle af de største mærker inden for øl, vand og læskedrikke. Hver dag sælger koncernen, hvad der svarer til mere end 100 mio. flasker øl. Bryggeriet er godt repræsenteret i Vest- og Østeuropa samt Asien og er markedsleder i en del lande.
Koncernen går op i CSR og har en ambition om at blive CO2-neutral i 2030, hvilket kræver nytænkning og nye veje at skaffe energi til brygprocessen. Beta Group er derfor ved at skifte fra fossile brændstoffer til elektrificering, som giver mulighed for at reducere CO2-udledning markant.
Økonomiafdelingen skal i gang med at udarbejde årsrapporten for 2023/24. Resultatopgørelse og balance for moderselskabet er udarbejdet. Til brug for opstilling af resultatopgørelse og balance for koncernen er der udarbejdet en saldobalance, som findes i bilag 5.
Direktøren for Beta Group undrer sig over, at omsætningen i koncernen er betydelig større end omsætningen i moderselskabet, mens årets resultat er ens i koncernen og moderselskabet.
Beta Group har i 2023 købt et meget kendt mikrobryggeri, Biller Brew i Danmark. Direktøren i Biller Brew forventer, at opkøbet i løbet af nogle år vil betyde en femdobling af omsætningen, da direktøren mener, at øllen kommer videre ud, sådan at flere kan smage den. Samtidig forventes der omkostningsbesparelse i distributionen. Det skyldes bl.a. store fordele i logistikken for Biller Brew.
3.1 (8 %)
Udarbejd den optimale afsætningsplan for alkoholfrie øl i det kommende kvartal, når der tages hensyn til den begrænsede kapacitet på 520 timer på produktionslinjen.
De nødvendige informationer fremgår af bilag 4.
3.2 (4 %)
Beregn det samlede dækningsbidrag ved den optimale afsætningsplan. Se spørgsmål 3.1.
3.3 (5 %)
Vurder, i hvilket omfang Läcke Bryghus bør tage imod tilbuddet om skifteholdsarbejde i det kommende kvartal.
Läcke Bryghus blev etableret i 2004 som et af de første mikrobryggerier i Danmark. Med inspiration fra det mangfoldige amerikanske ølmarked startede Läcke Bryghus på en mission om at ændre danskernes ølvaner ved at tilbyde nye spændende øltyper.
Der brygges kun 100 % økologisk øl af nøje udvalgte råvarer, og de klassiske øltyper udvikles konstant. For nogle år siden startede Läcke Bryghus med at producere alkoholfri øl og investerede i den forbindelse i en produktionslinje udelukkende til alkoholfri øl. Det har været en stor succes, da salget af alkoholfri øl er steget meget de senere år. Det har betydet kapacitetsproblemer, da Läcke Bryghus kun har én produktionslinje til alkoholfri øl. Produktionslinjen har en kapacitet på 520 timer i det kommende kvartal.
Det alkoholfrie sortiment består af 6 forskellige øl: IPA, Pale Ale, Stout, Bock, Brown og Blonde. Produktionschefen er i gang med at planlægge produktionen for det kommende kvartal og har indsamlet en række oplysninger, som findes i bilag 4. Der kan sælges op til det anførte maksimale afsætningstal af de forskellige øltyper. Tillidsmanden har meddelt, at medarbejderne er villige til skifteholdsarbejde i det kommende kvartal, hvilket medfører en meromkostning pr. maskintime på kr. 350.
2.1 (4 %)
Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm.
De nødvendige informationer fremgår af bilag 3.
2.2 (4 %)
Vurder, om investeringen er lønsom.
2.3 (4 %)
Vurder, om investeringen er lønsom, hvis den årlige afsætning bliver 10 % lavere end forventet.
2.4 (4 %)
Diskuter, om BREWERY SYSTEM A/S bør igangsætte fremstilling og salg af Hazy.
2.5 (4 %)
Vurder, hvordan investeringen vil påvirke BREWERY SYSTEM A/S’ afkastningsgrad på kort og lang sigt.
BREWERY SYSTEM A/S er en producent af bryggerilinjer til produktion af øl og kulsyreholdige drikkevarer fx cider. Virksomheden fremstiller alt udstyr til drikkevareproduktion baseret på langvarige traditioner og moderne teknologi.
Virksomhedens mission er at sælge produktionsudstyr af høj kvalitet til bryggerier over hele verden. BREWERY SYSTEM A/S tilbyder hjælp med design til projekter med nye bryggerier eller ombygning af nuværende bryggerier og linjer til produktion af øl eller cider. Virksomheden har solgt udstyr til Europa, Asien, USA og Australien.
De senere år er markedet for alkoholfri øl vokset kraftigt, og BREWERY SYSTEM A/S har derfor påbegyndt udvikling af et afalkoholiseringsmodul Hazy til produktion af alkoholfri øl. Modulet er fuldautomatisk og fjerner alkohol effektivt i et enkelt gennemløb og fremstiller øl, hvor alle smagsstoffer er bevaret. Det modulopbyggede design gør det nemt for bryggerierne at tilføje modulet til alkoholfri brygning uden behov for alt for store investeringer.
Opstart af produktion af Hazy vil dog kræve investering i nyt produktionsanlæg. Der er indhentet et tilbud på produktionsanlægget, som lyder på kr. 16.200.000. Installation forventes at koste kr. 650.000. Det vil desuden koste kr. 500.000 at færdigudvikle Hazy. Levetiden for produktionsanlægget er anslået til 8 år, hvorefter den forventede scrapværdi er på kr. 1.000.000.
BREWERY SYSTEM A/S har ikke tidligere solgt udstyr til produktion af alkoholfri øl, men da markedet for alkoholfri øl er i vækst, er salgschefen optimistisk og har i bilag 3 anslået den forventede afsætning af Hazy i de kommende 8 år. Salgsprisen er fastsat til kr. 499.950. Prisen er fastsat under hensyntagen til konkurrenternes pris. Produktionschefen har udarbejdet en forkalkulation på Hazy. Ifølge denne udgør de variable enhedsomkostninger kr. 255.000.
Virksomhedens årlige kontante kapacitetsomkostninger forventes at stige med kr. 600.000 ved påbegyndelse af produktion af Hazy, da der bl.a. bliver behov for ekstra vedligeholdelse og markedsføring. Virksomheden anvender en kalkulationsrente på 13 % p.a.
1.1 (10 %)
Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i Harboes Bryggeri A/S fra 2021/22 til 2023/24.
1.2 (10 %)
Analyser, hvordan de fundne forhold har påvirket udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra 2021/22 til 2023/24. Se spørgsmål 1.1.
Nøgletallene fremgår af bilag 1.
1.3 (5 %)
Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2021/22 til 2023/24.
Nøgletallene fremgår af bilag 1.
1.4 (4 %)
Diskuter, om niveauet for gearingen i 2023/24 på 0,80 gange er hensigtsmæssig.
Nøgletallene fremgår af bilag 1.
1.5 (6 %)
Forklar, hvorfor ”Pengestrømme fra drift” er væsentlig større end ”Resultat af primær drift” i 2023/24 i Harboes Bryggeri A/S.
Pengestrømsopgørelsen fremgår af bilag 2.
1.6 (6 %)
Vurder, om Harboes Bryggeri A/S prioriterer shareholder value.
1.7 (4 %)
Vurder, hvilke dele af Harboes Bryggeri A/S’ værdikæde der er særligt udfordret.
Harboes Bryggeri A/S er Danmarks 3. største bryggeri efter Carlsberg og Royal Unibrew. Virksomheden er beliggende i Skælskør på Sjælland, hvor hovedsædet og den danske produktion ligger.
Harboes Bryggeri A/S blev etableret helt tilbage i 1883 af tre lokale forretningsfolk i Skælskør og blev børsnoteret i 1989 på Nasdaq Copenhagen.
I 1991 grundlagde Harboes Bryggeri A/S et datterselskab i Tyskland under navnet Darguner Klosterbrauerei. Bryggeriet ligger i det nordøstlige Tyskland i byen Dargun. Sammen med datterselskabet i Tyskland producerer Harboes Bryggerier A/S drikkevarer, som markedsføres på mere end 90 markeder verden over. Sortimentet af drikkevarer (beverage) består af øl, sodavand, energidrikke, juice, vand og maltdrikke.
Harboes Bryggerier A/S’ brands er:
Beverage-segmentet står for 90 % af virksomhedens samlede omsætningen. Beverage-segmentet er opdelt på 3 geografiske områder: Danmark, Tyskland og Eksport.
Udover virksomhedens egne brands producerer Harboes Bryggerier A/S også private label produkter.
Harboes Bryggerier A/S er desuden en af Europas førende producenter af maltekstrakt og leverer maltekstrakt til den europæiske fødevareindustri. Kunderne er fx store bagerivirksomheder, producenter af chokolade og morgenmadsprodukter. Ingrediens-segmentet udgør de sidste 10 % af omsætningen.
Harboes Bryggerier A/S lancerede i starten af 2024 for første gang en reklamefilm, som med et glimt i øjet støtter op om Harboe-mærket i Danmark. Lanceringen var led i en strategisk ændring, som skal sikre, at de danske forbrugere har den rigtige opfattelse af, hvad de får, når de køber en Harboe øl. Den nye brandingkampagne kom efter, at Harboes Bryggerier A/S i 2022 relancerede sit øl-design og efter, at Harboe Pilsner i starten af 2024 blev relanceret med en ny smag. En række forbrugerstudier havde vist, at forbrugerne kender Harboe øl, men at nogle forbrugere har en barriere over for mærket, fordi de tror, det smager dårligt, eller at man ikke vil servere den for gæster. Relanceringen af Harboe Pilsner og det nye reklameunivers skal understøtte formålet, at Harboe er folkets øl, velsmagende og altid tilgængelig i butikkerne til en fornuftig pris.
Se reklamefilmen ”Har Bo øl?”
I 2023/24 beskæftigede Harboes Bryggerier A/S ca. 530 medarbejdere, mens omsætningen var tkr. 1.817.069, og resultatet før skat var tkr. 67.872.
Til denne opgave foreligger der følgende materiale:
Internt materiale:
Artikler:
Nøgletal:
Dette opgavesæt består af 4 opgaver. Til hver opgave er der et antal spørgsmål med en vejledende vægt, som benyttes ved bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse.
Alle opgaver besvares uafhængigt af hinanden. Til opgaverne medfølger en Excel-fil med en række bilag, der indeholder data og skabeloner. Desuden medfølger en Word-fil, hvor alle spørgsmålene fremgår.
Download:
Word-filen med alle spørgsmålene kan hentes her. Word-fil
Excel-filen med alle bilag kan hentes her. Excel-fil
Husk:
Gem filerne på din disk, inden du begynder at anvende dem.
Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under eksamen.
Tirsdag den 3. december 2024
Kl. 9.00-14.00